- September 2021
Velspillende musikkorps hyldede det nyrestaurerede orgel i Aarhus Domkirke, men havde problemer med det symfoniske
I forbindelse med genindvielsen af Aarhus Domkirkes orgel bestilte kirken og Prinsens Musikkorps i fællesskab et værk til fejring af begivenheden. Komponisten Nikolaj Bentzon fik opgaven, og i går aftes blev det nye værk ”Cathedralis” – med komponistens egne ord – lagt på affyringsrampen. Til at stråle over musikken havde man som solist den berømte, tidligere solotrompetist fra Berliner Philharmonikerne, Gábor Tarkövi.
I værkets tre satser – maestoso, grave og vivace – kom meget forskellige fejringer til udtryk, fra det pompøse over det mere mørkt sentimentale til det livligt marcherende. Man mærkede tydeligt komponistens dybe kendskab til jazzens, især bigbandets harmonisk-rytmiske muligheder og groovetradition. Instrumentationen var sikker og varieret og med fin inddragelse af orglet som medspiller, men kirkerummet spillede kraftigt med. Det kneb undervejs med klarhed i lydbilledet, og den fine solist stod kun i begrænset omfang tydeligt frem. Måske skulle man have eksperimenteret med solistens placering i stedet for at have ham så tæt på orkestret, lige under orgelpulpituret.
Senere fik man Gábor Tarkövi tydeligt at høre som solist i Petr Ebens ”Levi”, en af de fire satser fra ”Okna” som er inspireret af Chagalls glasmosaikruder i Jerusalem. Han var strålende her, og samspillet med Kristian Krogsøe ved orglet meget smukt.
De professionelle musikere viste deres tekniske og musikalske niveau i de forrygende, muntert moderne variationer, Witold Lutoslawski som pianist skrev over Paganinis berømte capriccio-tema. Arrangementet for messingorkester var meget vellykket og strålede af Lutoslawskis evne til at troldespejle og underholde på samme tid. Orkestret og den fortrinlige dirigent Henrik Vagn Christensen fik det hele frem på bedste vis.
Festmusikken til det nyrestaurerede orgel var formelt aftenens hovedværk. Men jeg må indrømme, at det var ”Espansiva” der for mit vedkommende var hovedattraktionen. Carl Nielsens måske mest berømte symfoni har jeg været tændt på lige siden Leonard Bernstein dirigerede den i København i 1965. Muligheden for at høre den i et arrangement for orgel og messingblæsere kommer sjældent, og nu var der.
Åbningen stod flot og katapulterede overbevisende til hovetemaet. I det hele taget viste det sig, måske ikke så overraskende, at satsens og symfoniens store steder var de meste overbevisende i arrangementet. Det hurtige strygerarbejde og fugatoerne i originalen er svære at håndtere for især dybe messingblæsere, og brugen af orglet som soloinstrument var, blandt andet i førstesatsens ”vals”, på kanten af lirekasse.
Mens lyden af en basun vel kan give associationer til en mandsstemme, er det straks sværere at associere til kvindestemme ved trompetlyd. Carl Nielsens brug af menneskestemmer i 2. sats kunne ikke rigtig oversættes, hvorimod messingensemblet kom fint fra den indledende idyl og stemningsopbygning.
I trediesatsen var det mere vrængende og turbulente vellykket, og man fik en vis forsorenhed fint frem. Igen dog med mudren i fugatoets dybde og en orgelbrug, der associerede rigeligt til spilledåse.
Orglet åbnede solo med slutsatsens hymne. Umiddelbart en god ide, men klangligt uden den nødvendige glæde og tyngde. Opfølgende gik det klangligt bedre, og den lange opbygning stod ganske flot. Også i den Nielsen’ske ”hønsegård” savnede man symfoniorkestrets mulighed for karaktermangfoldighed, men messingblæserne viste et flot løft og klangkombinationen med orglet var overbevisende her. Den første repetition af åbningstemaet i langsom udgave stod også overbevisende, mens resten af satsen trods fine passager undervejs var svær at krone helt overbevisende. Og sådan var det med hele ”Espansiva” i aftenens instrumantation, desværre.
Flot spillende var dog både Prinsens Musikkorps og organist Kristian Krogsøe, og dirigent Henrik Vagn Christensen arbejdede intenst og opmærksomt og i fin kontakt med musikerne.
Ole Straarup
- Witold Lutoslawski: Variationer over et tema af Paganini.
- Nikolaj Bentzon: Cathedralis (uropførelse).
- Petr Eben: Det gyldne vindue ”Levi”.
- Carl Nielsen: Symfoni nr. 3 ”Espansiva”.
- Gábor Tarkövi, trompet.
- Kristian Krogsøe, orgel.
- Prinsens Musikkorps, dirigent Henrik Vagn Christensen.
Aarhus Domkirke, torsdag 16.9.21.
